Sådan foregår det

I bund og grund er der ikke så mange faste rammer. Det er dine behov for hjælp, der skaber rammerne og formen. Almindeligvis foregår coaching-sessioner enten i mødelokalerne i Valby eller via telefon eller Skype. Der er forskel på priserne, da mødelokalet skal bookes og betales på timebasis, så det er altid billigere for dig at tage det over telefon eller Skype. Dette kan også være en fordel, hvis du ikke lige bor i nærheden af København, hvor jeg holder til.

Omvendt kan det i nogle tilfælde være mere praktisk at mødes personligt, da det giver bedre muligheder for at kigge på materialer sammen eller tegne og fortælle, hvis der er tale om en kreativ proces eksempelvis.

I nogle tilfælde tager jeg også selv ud på besøg, hvis rammerne taler for det, og der ikke er alt for langt. Det kan for eksempel være en fordel, hvis vi skal have en sparringsproces, der varer flere timer, og hvor vi måske har brug for mere tid og rum, end et lille møderum eller telefonen kan give.

Det er under alle omstændigheder dig, der bestemmer, hvordan du helst vil have det.

Hvad koster det?

En coaching-session kan være på en time eller flere timer, alt efter hvad dagsordenen for sessionen er. Igen er det dit behov, der afgør det. Du kan købe en enkelt session ad gangen eller et slags klippekort på et længere forløb. Der er lidt at spare på forudbetalte forløb, så hvis du på forhånd ved, at du skal bruge hjælp flere sessioner, er det værd at overveje. Du kan se de forskellige muligheder under priser.

Hvad kan det handle om?

En coaching-session foregår ud fra de emner eller områder, du på forhånd har bedt mig hjælpe dig med. Det kan jo være skriveprocessen, skriveblokkeringer, sparring omkring plot, hjælp til struktur og tilrettelæggelse, hjælp til udgivelse eller til at undgå overspringshandlinger. Se flere eksempler på, hvad du kan få hjælp til her.

Mange, der søger min hjælp, ved måske ikke engang til at starte med, hvad det er, de skal have hjælp til. De er blot gået i stå eller slet ikke rigtig kommet i gang. Så bruger vi den første session på at finde ind til målet og retningen.

En coaching-session, hvad end det er en enkelt session eller et længere forløb, handler altid kun om dig og dit projekt, og fokus er alene på dig og dit behov for hjælp. Det er på denne måde en unik mulighed for at få målrettet og dedikeret hjælp og sparring i forhold til dit projekt.

Det vil derfor altid være en god idé, at du bruger en stund til at blive afklaret omkring, hvad det mere præcist er, du ønsker hjælp til. Jo mere afklaret du er, jo bedre kan vi udnytte tiden. Men, som sagt før, så er det slet ikke et krav. Er du i tvivl og har blot brug for at få sat gang i processen, så tager vi den der fra.

Mit eneste formål er at hjælpe dig, lige der hvor du er.

Vurdering af manuskript

Hvis du ønsker en objektiv vurdering af dit manuskript, kan du sende det hele eller uddrag til mig. Jeg læser så dit manuskript (så meget af det, som du ønsker gennemlæst) og giver dig en saglig, faglig og professionel feedback i forhold til de forhold, du ønsker vurderet. Du kan læse mere om manuskriptvurdering her »

Har du brug for personlig sparring, vejledning, rådgivning eller intensiv coaching?

Som erfaren personlig Coach og forfatter kan jeg give dig effektiv og fokuseret hjælp til lige præcis det, du netop har brug for.

Der er mange forskellige faser og udfordringer, du kan befinde dig i, når du arbejder med at skrive og udgive en bog eller anden tekstproduktion. Derfor kan du fokusere min rådgivning og sparring meget målrettet mod lige præcis den del af processen, du befinder dig i.

Bestil tid

Hvis du ønsker at aftale tid for en coaching-session, eller blot vil høre mere om Forfatter Coaching-forløb, er du velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen, så vender jeg straks tilbage til dig.

TILMELD DIG MIN MAILLISTE

- så får du direkte besked, hvis jeg har særlige tilbud, workshops eller andre spændende nyheder til dig.